”Det slog mig at jeg var næsten alene på dæk – hvor sælsomt! En koparret matros med rød ulden hue og en kridtpibe omvendt i flaben stod barfodet og sloges med det snurrende rat, men han bemærkede mig ikke. Og milevidt om Speranza løb havet i græsgrønt og akvamarin med hvide bølgetoppe..