You need to enable JavaScript to run this web app.
Weingut Buchegger, Riesling Konglomerat 2018 (v/6stk) - Hvidvin
Dette er den første selvstændige årgang fra Michael Nastl, som nåede at assistere og lure Walter Buchegger af i 3 år, inden mesteren alt for tidligt gik bort i sommeren 2018. Og at dømme ud fra denne Konglomerat løfter han arven uden at ryste på hånden. Den vanvittige hede i løbet af sommeren, som flere gange truede med at sætte væksten i stå, og til sidst betød at mange producenter kom til at mangle den sidste friskhed i vinene, er ikke noget issuie her. Vinen er her i sin 5. udgave lige så forfriskende og charmerende som i de foregående årgange.Riesling Konglomerat holdt sit indtog i Bucheggers sortiment i 2015, da han fandt på at isolere frugten fra forskellige små parceller med særlige jordbundsforhold - herunder hjørner med yngre vinstokke oppe på toppen af den berømte Ried Moosburgerin. Den særlige jordbund kaldes konglomerat og består af næringsfattig sten og grus, der bliver bundet sammen af sand og ler, som dræner eminent og dermed tvinger rødderne langt ned efter vand og næring. Og dette nærmest overdimensionerede rodnet betyder igen at frugten fra disse små parceller kan forvandles til vine med en særlig parfumeret kompleksitet.Vinen fik i forbindelse med introduktionen i foråret 2016 topkarakter og fantastiske anmeldelser af Thomas Ilkjær i Politiken, og siden har den været en af vores bedst sælgende Riesling vine på tværs af landegrænser. Selvom Walter ikke er blandt os mere, vil denne vins mange venner ikke blive skuffede. Tværtimod. Riesling Konglomerat er præcis så charmerende aromatisk og saftspændt, at man ikke kan undgå at blive en lille smule glad i låget.Her er forfriskende duft af citrongræs, æble, grøn mango og appelsinblomst, og i munden fornemmes vibrerende toner af syltet citron, hvide ferskner og melisse som sammen med en diskret syre skaber fint afstemt koncentration og smagsdybde.En meget alsidig vin der vil begejstre som aperitif og overraske positivt både sammen med kylling, kalv og kanin. Naturligvis oplagt til fisk og skaldyr og også fin sammen med retter fra det asiatiske køkken.

× Full-Screen Image < >
Der er i øjeblikket ingen priser på dette produkt.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
-- Beklager, Historiske data er i øjeblikket ikke tilgængelige --
Reload:N, Cached:N
Page generated in 9.5019 msec.
online database: main