Bodegas Balmoral, Maravides Mediterraneo Tempranillo 2018 - Rødvin
”Maravides Mediterraneo” er lavet på 100% Tempranillo fra husets økologisk dyrkede vinmarker beliggende i en højde på 1.050 m.o.h. Takket være områdets biodiversitet og kølige nætter opnår man druer med en fantastisk friskhed og aroma og med en perfekt balance mellem frugtkarakter, struktur og syre. Udbyttet for Tempranillo holdes nede på ca. 7.000 kg/ha. (50 hl/ha.), hvilket giver vinene en god koncentration og kompleksitet.Gæringen foretages på temperaturregulerede ståltanke, efterfulgt af en spontan malolaktisk gæring på franske egefade af 8.000 l. og amerikanske træfade af 300 og 225 l. Derefter modnes vinen på de samme træfade i 6 måneder. Efter aftapning modner vinen yderligere i 3 måneder i kælderen, inden den sendes på markedet.Maravides Mediterraneo har en dyb, blank, rubinrød farve. Duften er åben og umiddelbar med en klassisk spansk, krydret karakter. Duften byder på nuancer af mørke bær, mørk chokolade og milde krydderier. Man fornemmer også et strejf af vanilje fra træfadene. I smagen er vinen velpoleret og præcis, med toner af kirsebærsten og mokka samt en smule lakrids. Vinen slutter sprød og frugtrig, med charmerende, æteriske toner (bl.a. lavendel). Passer godt til pasta, lam, okse, fuglevildt og hvidskimmeloste.
Der er i øjeblikket ingen priser på dette produkt.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
-- Beklager, Historiske data er i øjeblikket ikke tilgængelige --