You need to enable JavaScript to run this web app.
La Spinetta, Barbaresco Bordini 2018 (v/6stk) - Rødvin
Denne Barbaresco Bordini er et glimrende eksempel på det vi uden tøven kalder en af spidskompetencerne hos La Spinetta: At skabe vine, der straks de frigives til salg imponerer og begejstrer, og samtidig på forunderlig vis også besidder evnen til at belønne dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner, som flaskemodningen bidrager med.Druerne kommer fra 4 hektar på den stejle sydvendte Bordini-skråning, der ligger oppe bag Neive. Her er vinstokkene efterhånden blevet 32-36 år gamle og lige siden La Spinetta erhvervede parcellerne i 2006 er de blevet kultiveret uden brug af herbicider og pesticider.Druerne høstes manuel og selvom frugten i den fine 2018-årgang var noget nær perfekt, skete der en soignering såvel i vinmarken som i vinkælderen, hvor alle stilke blev fjernet inden druerne gærede til vin i rustfrit stål uden knusning og uden fremmede gærstammer. Vinen er modnet 20 måneder i 50% nye og 50% én gang brugte franske fade og er efterfølgende sammenstukket i rustfrit stål. Her har vinen fået lov til at sætte i 3 måneder inden den er tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering og efterfølgende er den modnet yderligere 12 måneder inden frigivelsen.I glasset er vinen, som det er typisk for klassisk Nebbiolo, der ikke er blevet udsat for overgreb, lys og transparent i farven. Næsen brillerer med aromaer af blomme, ribs og kirsebær, tørrede roser, en antydning af appelsinskal og lidt chokolade og tjæret tovværk er der også. Smagen er intens, men bliver smukt balanceret af Nebbiolo druens berømte bitterfriske syre, så det man til sidst sidder tilbage med, er vidunderlig elegance og dybde. Det tager dog lidt tid at nå derhen, så hvis man ikke har tiden til at opleve, hvorledes vinen udfolder sig i glasset, er en rystetur i karaflen en god ide inden vinen skænkes-Nyd den i rummelige Bourgogneglas, og prøv den for eksempel til fjervildt tilberedt med svampe.

× Full-Screen Image < >
Der er i øjeblikket ingen priser på dette produkt.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
-- Beklager, Historiske data er i øjeblikket ikke tilgængelige --
Reload:N, Cached:N
Page generated in 9.8610 msec.
online database: main