Harry Haue fortæller i denne erindringsbog om opvæksten på landet og et langt liv i og med uddannelse, som brobygger mellem gymnasieskolen og universitetet. Samtidig er det også en Danmarkshistorie – om landbrugssamfundet i opbrud, om at være førstegenerationsakademiker og om at udfylde sin plads i verden. Og om det store i det små, om det personlige koblet til den overordnede samfundsudvikling.