Om Seferis digte skriver Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard bl.a.: 

"At læse Seferis er at bevæge sig imellem mange tidsplaner på en gang. Man er i antikken og i det moderne, men man er først og fremmest i et særligt mellemrum, som findes et sted midt imellem det antikke og det moderne. Det er en melankolsk stemme, man hører i Seferis digte, den er blue på samme tid som den er kridhvid. Et klangrum og en tæt billedverden, hvor der konstant veksles mellem skarpe sansninger og de store følelsers spil ... "