Tokkehøb Hegn ligger i Nordøstsjælland mellem Hørsholm og Lillerød. Den er en del af et større skovområde, hvor der er bevaret mange stenaldergrave. De er bygget i et bakket og leret morænelandskab. I Tokkekøb Hegn er registreret 19 dysser, langt hovedparten langdysser. De er fra 7 m til ca. 84 m lange og 7-12 m brede. Alle høje er omsat med randsten. Oprindeligt har der været farvespil i højen. I højene findes én til fire dyssekamre. En langhøj indeholder to stordysser. Resten er rektangulære dyssekamre, en enkelt med en kort gang. Mest berømt er ”Kongedyssen” ved Dæmpegård. Der gives en beskrivelse af de enkelte anlæg. Alle dyserne fremstår som ruiner, nedbrudt af det danske regnvejr og af stenhungrende efterkommere. En stenaldermand ville næppe kende sin egen dysse i dag. Dysserne i Tokkekøb Hegn blev bygget ca. 3500 f.Kr. sandsynligvis som gravsted for samfundets elite. Det dokumenterer, at der allerede få hundrede år efter at landbruget var kommet til Danmark, ca. 4000 f.Kr., er opstået sociale skel i Danmark. Med landbruget blev det nødvendigt, at flere virkede sammen, og man fik en fastere organisation. Danmarks første samfundsledere dukker op. De var en slags stenalderhøvdinge. I det nuværende Danmark er bevaret ca. 2300 dysser, men oprindeligt blev det bygget 10 gange så mange. De er alle sammen bygget i en meget kort periode 3500-3200 f Kr. 75% er langdysser, lige som denne; resten runddysser. I deres udseende, konstruktion og bygning vidner dysserne om stor arkitektonisk viden og en indgående, ingeniørmæssig kunnen. Detaljer i konstruktionen og moderne eksperimenter fortæller, hvordan de blev bygget. Dette beskrives. Byggeriet af en langdysse har skønsmæssigt taget en måned. – Men derfor kan det godt være, at stenalderfolkene i sin tid gav sig meget længere tid til opgaven.Fil størrelse: 19683 KBIndlæst af: Anne-Mette Johansen