Det er en bog, der strækker sig langt i tid og rum; som tager dig med rundt på tur både i Rigsfællesskabet, i himmelrummet og i menneskenaturens mørke.

Det er en bog, der handler om at skrive; som handler om sprogets muligheder og begrænsninger, om det hverdagssprog, vi tager for givet, og som derfor mister noget af den poetiske pondus, det altid har besiddet.

Det er en bog, der forholder sig til traditionen på godt og ondt; ser den både som en byrde og en befrielse, blæser den et stykke på guldhorn og basun.

Men først og fremmest er det en perlerække af pulserende digte, der skriger på at tale for sig selv.