Altid rastløs, altid utrættet går han gennem tiderne. Han vandrer ustandseligt fra land til land, fra folk til folk. Han taler alle tungemål, og overalt hvor han når hen til en by eller til en flække, hvor lille den end er, står han frem, bekender højlydt under suk og tårer sin synd, den store uudslettelige synd, han begik mod Verdens Frelser. Mængden forsamler sig om ham i tavshed og lytter med hemmelig gysen til den sælsomme bekendelse. Næppe er den til ende, før han alt er forsvunden for alles blikke. Uset har han grebet sin vandringsstav og er ilet videre til andre byer og andre lande. Overalt gentager den samme scene sig, og således vil det blive ved til dagenes ende, først så er hans brøde sonet, først så vil hans sjæl finde fred og hans mødige lemmer den evige hvile.
Hvem er han, denne gådefulde vandrer? Hvorfra kommer han, og hvad betyder han? Er det et moderne fantasifoster eller en gammel sagnskikkelse? Har han rod i virkeligheden, eller er han kun et symbol? Mange har søgt at besvare disse spørgsmål.