You need to enable JavaScript to run this web app.
Vacheron, Sancerre Paradis 2020 (v/2stk) - Hvidvin
Vacheron-brødrene ejer en enkelt hektar på den berømte Le Paradis-mark i Sancerre. Som alle deres marker dyrkes den biodynamisk, og med sin særligt høje koncentration af kalksten udgør jordbunden her et gunstigt sted for de 40 år gamle Sauvignon Blanc-stokke. I kombination med markens øgede soleksponering fra den stejle, sydvendte skråning formår stokkene dermed at videregive en fantastisk intensitet og livlighed til druerne, der ligger til grund for denne lille mængde vin med en enorm smagsoplevelse. Efter høsten ender druerne i vinhusets presse til en let presning og er derpå naturgæret i ståltanke. Vinen er så pumpet videre over på store egetræs-'foudres' til 12 måneders lagring inden aftapning og frigivelse i vinteren.I næsen venter dermed en eksplosiv duftoplevelse af gule æbler, melon, urter og flint med en næsten uhørt modenhed og intensitet. På tungen rammer den tilsvarende bredt med en cremet fylde, der igen modsvares af en svævende elegance og nerve forårsaget af en rank syre og et mineralsk flintet præg, der følger med hele vejen i en lang eftersmag.Vacheron Paradis er dermed i udpræget grad en madvin, der f.eks. kan agere ledsager til stegt og grillet fisk, rodfrugter og lyst kød såvel som til cremet ristotto. Vi anbefaler servering ved 8-10 grader inden for 10 år fra høsttidspunktet.

× Full-Screen Image < >
Der er i øjeblikket ingen priser på dette produkt.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
-- Beklager, Historiske data er i øjeblikket ikke tilgængelige --
Reload:N, Cached:N
Page generated in 11.8530 msec.
online database: main