Bodega Cerrón, "El Sentido de la Vida" Jumilla 2016 - Rødvin
En økologisk syntese på to måder: både af druer vi bedst kender fra Bordeaux, Rhône og Spanien, samt af høj modenhed, koncentration, rankhed og friskhed fra højderne, hvor vinstokkene vokser. Den unge vinmager Juan Jose er eminent til at kombinere respekt for generationers viden og traditioner med innovativ tankegang.Druerne til Livets mening kommer fra de højest beliggende marker, domænet har: 850-920 m. over havet, hvor de lave nattemperaturer giver syre-modspil til den koncentrerede frugt fra Syrah, Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Mourvedre. Vinstokkene er h.h.vis 30 og 70 år gamle, og udbyttet er lavt.Druerne høstes og sorteres i hånden før en lang, kold udblødning, der trækker kraft, aromastoffer og farve fra drueskallerne. Gæringen er lang, da der kun bruges naturlig gær, som sidder på druerne. Vinen filtreres ikke og lagrer 12 mdr. i små franske egefade og 8 mdr. på flaske. En fast struktureret vin med godt udviklingspotentiale. Kvinden på etiketten er Juan Jose's bedstemor, som med sin kærlighed og evne til at skabe sammenhold i familien viste ham livets mening.
Der er i øjeblikket ingen priser på dette produkt.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
Se evt historiske priser under Prisudvikling.
-- Beklager, Historiske data er i øjeblikket ikke tilgængelige --