You need to enable JavaScript to run this web app.
-36%
Stalins køer - Paperback
Stalins køer "Stalins køer" er fortællingen om finske Anna, der i al hemmelighed udvikler en nspiseforstyrrelse, som efterhånden tager magten over hendes liv. Det er også fortællingen om generationerne før Anna. Om Annas estiske mor, og om Annas finske far. Om det stærke bånd til moderlandet, Estland, der udadtil skulle fornægtes i 1970’ernes Finland. Om slægtens svig og nød under Anden Verdenskrig, om deportationer; sulten i Sibiriens fangelejre, og senere om sovjettidens varemangel og overvågningssamfund. "Stalins køer" er Sofi Oksanens opsigts- og urovækkende debutroman fra 2003. Som i "Renselse" fortælles der også her med stor psykologisk sensibilitet og dybde samt med en - de rå emner til trods - ganske egen skønhed. Udtalelser Uanset rækkefølgen – Sofi Oksanens debutroman er lige så dramatisk som nummer to, dramaet udspiller sig bare i bugen af en ung kvinde. - Lise Garsdal, Politiken, 5 stjerner At kaste op er også et sprog, og det er det sprog, Stalins køer er skrevet på. En voldsom og smertefuld udladning om generationers undertrykkelse, løgn og fortielser. Oksanens debutroman er fremragende. - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende Sofi Oksanen er en dyster realist med en frysende sans for, at al historie er skæbne endnu et blændende bevis på, at den unge finsk-estiske forfatter er stor. Og har været det længe. - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, 5 stjerner Sofi Oksanen bekræfter, at hun tilhører stjerneligaen for europæisk litteratur Bogen anbefales hermed på det grusomste. - Nanna Mogensen, Fyens Stiftstidende, 5 stjerner Forfatteren Sofi Oksanen, som sidste år modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Renselse, har først nu fået sin debutroman fra 2003 oversat til dansk. Bedre sent end aldrig! For også Stalins Køer er et fremragende portræt. - Iben Friis Jensen, Fyns Amts Avis, 6 stjerner Bogen har en overdådighed af detaljerede personportrætter, kun få er smigrende og bunder i dystre nationale ligheder og forskelle. I al forfærdelighed er romanen farvet af en grum humor ... Af en romandebut af en dengang 26-årig forfatter at være er det usædvanligt flot administreret. - Torben Brostrøm, Information Sofi Oksanen skriver allerede her i debutromanen fra 2003 tæt, stærkt sanset og uden nåde. - Bo Bjørnvig, Weekendavisen Sofi Oksanen skriver stramt og helt uden sentimentalitet. En stor fortælling om, hvordan historiske erfaringer krydser generationer som blodspor, der aldrig størkner. - Frank Hansen, Ekstra Bladet

Priser fra 115.95 kr til 179.95 kr
4 butikker
Spar op til 64.00 kr (-36%)
× Full-Screen Image < >
-- Beklager, Historiske data er i øjeblikket ikke tilgængelige --
Reload:N, Cached:N
Page generated in 11.2422 msec.
online database: main